Unboxing DuraCell PS3 Extender

Forleden fik jeg tid til at pakke ladestationen til playstationen ud. Pakken ankom dagen efter min post den 1. april.

Indhold: Pakken indeholder ladestationen/ udvidelsen, en 230 V adapter, to skinner samt en manual. Det hele pakken er svejset ind i plastic, med meget lidt “margen” fra produkt til svejsning. Det var nødvendigt med lidt præcisionsarbejde, for ikke at skramme og ridse produktet.

Samlingen: Samlingen af hele herligheden var nemt. Manualens billede instruktion, gør et stor nummer ud af, at vise at samlingen af skinnerne har betydning. Det er meningen at den ene ende af de to skinne, skal klikkes fast i selve ladestationen, og fordybningen længere inde på skinnerne, er til PS3’erens egen gummipuder. Ladestationen er en smule højere end PS3 slim, så PS3’eren hæves en smule fra underlaget. Det synes jeg er et plus. Det giver ekstra ventilation omkring konsolen. Ladestationen er udstyret med et vinklet USB stik, som skal indsættes i fronten på konsolen. Vinklingen af stikket, er med til at sikre, at konsolen ikke bliver dybere, for at gøre plads til USB stikket. Lækker detalje.

Funktionalitet:  Ud over ladefunktionen, som er den primære opgave, har ladestationen også indbygget kortlæsere siddende i fronten. Der er to slots til hhv. SD kort og til MS kort. Dermed er det muligt at se billeder på konsolen direkte fra et af ovennævnte kort. Det er også muligt at gemme data fra konsolen til kortet. Smart. Bag på ladestationen sidder tre USB porte. Det vist OK. Helt ærligt kan jeg ikke beslutte mig om placeringen er godt eller skidt. Jeg ved dog at USB porte, kan hurtigt komme i “short supply” så to ekstra USB porte tæller da også med.

Når konsollen ikke bruges, kan controllerne sættes på plads i opladeren. Vel at mærke uden at de behøver at skulle oplades. Opladerstikket i opladeren, er monteret på en et bevægeligt led, som har en fjerder monteret. Når der ikke skal lades, er stikket vippet op i en 90 grader vinkel i forhold til kontrolleren.

Ladningen af controlleren er ekstremt nemt. Controlleren sættes fast i ladestikket på studsen og controller og studs vippes ned i hvileposition. Der skal tændes for den særskilte afbryder på ladestationen, og ladningen er i gang. En lød diode indikere opladningen er i gang. Det er muligt at oplade to controllere på den facon ad gangen. Hver controller har sin egen diode.

Jeg har ikke helt taget tid på hvor lang tid det tager at oplade en PS3 controller via 230 volt.

Efter endt ladning, lyser dioden blåt.

Jeg har egentligt ikke fundet nogen skavanker ved produktet. Hvis der dukker sådanne op, ryger de straks på en post herinde.

Jeg synes at Duracell har lavet en god gadget til PS3 slim konsollen. Jeg vil gerne anbefale deres produkt til andre, som leder efter en PS3 oplader, der sættes til lysnettet, og gerne må kunne noget ekstra, uden at det hæmmer dets primære funktion -opladningen.

No Comments

Claras første PC

Clara fik i påsken sin første “PC” i påskegave.

Den kan hun bruge til at øve tal, bogstaver, noder og andre opgaver. Så kan far måske have sin egen PC i fred.

Det er aldrig for tidligt at starte på computervidenskab. Hun skal nok blive en god datalog. Ingen pres, naturligvis ;)

,

No Comments

Duracell PS3 charger

Jeg har bestilt en Duracell Extender Opbevaring, Charger og USB PS3 Slim fra Gamebits.dk og venter spændt på at posten kommer forbi med laderen.

Den største design fejl PS 3’eren har er opladningen af de trådløse controllere. Det dur ikke, at maskinen ikke kan oplade controllerene, uden at maskinen skal være tændt. PS3eren har ry for at spise en stor del strøm, og derfor ville det være ærgerligt at have den tændt i længere tid, end den reelt bruges.

Den nye enhed, har sin egen 230 V strømforsyning med egen afbryder. Samtidig kan to controllere skjules helt i laderen imens de lades. Så opsætningen af maskinen ikke bliver rodet at se på.

Der er SD kortlæser og ekstra USB porte i opladeren/ forlængelsen. Jeg kan godt li’ der er lidt ekstra funktioner, samlet i ét.

Jeg ser frem til denne lader. Håber ikke jeg bliver skuffet.

 

No Comments